nydningen er et mikrobageri, som jeg har indrettet i et værelse i vores hjem beliggende i den gamle bydel i Rørvig. 

Herfra bager og sælger jeg surdejsboller, kanelsnegle og andet godt, som jeg selv elsker at nyde, og som jeg håber, du også vil sætte pris på.

Her på siden kan du forudbestille mine produkter, og så afhenter du din bestilling på min adresse, som du finder i bunden af forsiden.

Jeg håber, du bliver fristet, og jeg glæder mig til at hilse på dig.

Kærligst fra Mette 

 

Værdier
Ærlighed
Den absolut vigtigste værdi! Hos nydningen betyder ærlighed at jeg fortæller tingene, som de er. Og jeg forventer det samme af dem, jeg samarbejder med. Jeg går efter ærlige råvarer, ærlige samtaler og et ærligt udtryk. 
Relationer
Nydningen er ingenting uden relationer. Relationer er med til at forme nydningen og give den sin berettigelse.
Intuition
Med nydningen drømmer jeg om at give min intuition så meget plads som overhovedet muligt. For mig er intuition en blanding af mavefornemmelse, sanseindtryk, verdensopfattelse og rationel tænkning. Beslutninger og initiativer hos nydningen er altid funderet i intuitionen.